Struktureret dialog mellem leder og medarbejder
I en travl arbejdsdag, kan det være svært for lederen at nå ud til alle ansatte. Mange ledere fortæller at deres dør altid står åben, hvilket nogle medarbejdere er rigtig gode til at benytte sig af. Hvorimod andre medarbejdere først kommer til lederen, når problemerne er blevet for store.
Forebygge stress og fremme trivsel
Vi hjælper lederne, så de når ud til og får kontakt med alle ansatte. Vi anvender et enkelt dialogredskab, som sætter lederen i stand til at forebygge stress hos de ansatte, og som nedsætter medarbejdernes fysiske og psykiske sygefravær. Samtidig sættes fokus på, hvordan de ansatte selv kan optimere deres arbejdsopgaver. Dialogredskabet sikrer en regelmæssig dialog med fokus på medarbejdernes potentialer og giver sparring til, hvordan den ansatte bedst muligt løser sine arbejdsopgaver. Det er de ansatte, som skal sætte retningen og finde løsningerne, mens lederen skal understøtte processen.
De ansatte får redskaber til at handle
Leder og medarbejder gennemfører dialogiske samtaler hyppigt med fokus på, hvordan medarbejderen selv kan tage ansvar for og tilrettelægge sine arbejdsopgaver, således at der er balance i arbejdsdagen. Samtalerne adskiller sig fra MUS, GRUS og sygefraværssamtaler ved at omhandle daglige arbejdsopgaver, samarbejde med kollegaer, konflikter, motivation, kommunikation og kunde/borger kontakt.
Samtalerne er forebyggende, således at medarbejderen lærer at handle på fysiske – og psykiske arbejdsmiljøudfordringer.
Dialogredskabet og metoden introduceres til virksomheden gennem kurser.