Brug virksomhedens egne kræfter
Kollegial sparring er vigtig for at en virksomhed kan drives optimalt. Sparring højner det faglige niveau i jeres organisation og giver samtidig større arbejdsglæde, afhjælper kollegiale udfordringer og nedbringer omfanget af fejl i arbejdsgangene.
Medarbejderne bliver sammensat i grupper af teams, hvor de sparrer på tværs, og hvor det er tilladt at give hinanden gode råd. Det skal være omsorgsfuld sparring, som betyder, at de ansatte hjælper hinanden til opkvalificering, og hvor de fortæller, hvis de kan se, at der bliver fulgt forkerte procedurer. Samtidig får de ansatte et forum, hvor de kan stille de ”dumme spørgsmål”, som de ellers ikke tør stille, og som kan koste virksomheden dyrt, hvis de lades ubesvarede.
Vi lærer dine medarbejdere at blive i stand til at sparre professionelt med hinanden. På den måde undgår jeres organisation sladder, dårligt arbejdsmiljø og samtidig sparer I tid og penge.
Vi uddanner repræsentanter til kollegial sparring, således at de kan klæde hele medarbejdergruppen og introducere nye medarbejdere til konceptet.
Kurset forløber over to dage med læring om ansvar, kommunikation, koordinering og samarbejde.
Kurset kan afholdes på jeres arbejdsplads eller tilbydes eksternt.