“Hjælpsomhedskultur” – leder skal have stor opmærksomhed på at netværke

Den gode projektleder er en ivrig netværker

Når du trækker netværkstanken ind i dine projektgrupper, danner du en ”hjælpsomhedskultur” i dine projektgrupper, som også er medskabende til et godt samarbejde.

Af CEO Konsulenthuset Bach og organisationspsykologisk konsulent, Janni Bach

Hvilke projektledere vil ikke gerne være ”den gode projektleder”? Det vil jeg gerne være! Jeg vil gerne være den projektleder, som har det store overblik, som kan navigere i kaos, samtidig med at jeg tilgodeser alle deltageres behov og udfordringer, samt har fokus på opgaven og skaber topresultater.

Det lyder jo alt sammen ret fantastisk, men det er ikke altid så nemt. For undervejs kan der opstå nogle udfordringer, og jeg vil gerne dele en af mine med dig. Det er, når projektet er ved at afslutte, og energien er dalende hos projektdeltagerne, (med undtagelse af dem, der vil give den en allersidste skalle, ”fordi de kan” og for at blive husket fremover). Så står man der med alle sine ambitioner og al sin viden og ser på en flok deltagere der har blanke øjne og overtøjet halvt på.

Kender du det?

Det kan skyldes at nogle af projektdeltagerne arbejdsmæssigt er brugt op, hvortil jeg siger til mig selv, at det ”selvfølgelig ikke har noget med mig at gøre” – det må være problemer på hjemmefronten. Men det kan også skyldes, at projektmedarbejderne er på vej ud af projektet, muligvis mod uvished og – eller arbejdsløshed.

Det, jeg har lært i ”adjourning fasen”, det vil sige i afslutningsfasen af et projekt, er at det er vigtigt, at energien bliver holdt oppe for at opretholde en høj præstation og deltagernes motivation. Så hvordan sikrer vi, at dette opretholdes til den allersidste time af projektet? Og ikke mindst; hvordan motiverer vi os selv, så vi fastholder vores egen gejst og er motiverende for resten af teamet, så vi når helt i mål? Særligt svært er det, hvis vi selv står i en usikker situation, hvor vi overvejer, om huset skal sælges, eller der, ligesom hos nogle af projektdeltagerne, ikke ligger flere projekter i pibelinen.

Networking!

Svaret er: ”at være total bevidst og cool vedrørende networking”. Du har sikkert hørt det tusinde gange før, men gør det nu! Her mener jeg ikke, at du skal gå rundt med visitkort til netværksmøder og mingle med andre projektledere i samme situation som dig. Eller gå i en strøm af folk fra forskellige brancher som halvdesperat forsøger at sælge sig selv eller deres produkt. Networking skal forstås som den tankegang, at netværk er relationsopbyggende. En tankegang som du derfor skal bruge i forhold til dig selv og dine projektdeltagere. Det er selve det mindset, at du skal ”give noget” – hjælpe andre. For når du hjælper andre, så hjælper de dig. I hjælper hinanden, nu og her og på den lange bane.

Hvorfor har hende Janni Bach, som er så ekstrovert, svært ved at networking?

Det har jeg, fordi jeg både er ekstrovert og meget nysgerrig, og gerne vil lære og forstå alt hvad verden tilbyder. Men på den anden side af mønten er jeg også meget introvert, lidt arrogant og reserveret. Det er de færreste, der kan se den introverte side af mig, men tro mig: Den er der! Derfor skal også jeg være bevist og cool i forhold til at networke. Dermed er mit udgangspunkt for networking: ”Hvad kan jeg gøre for dig?” og i det hele taget være opsøgende i det perspektiv. På den måde kommer networking til at generere en synergieffekt, hvor vi hjælper hinanden ved at give noget til hinanden, og ad den vej, vil vi naturligvis få noget igen. For når vi er flere som hjælper hinanden, skabes der mere synergi og flow og pludselig bliver 1+1 til 3.

Netværk giver gode projektgrupper

Når du trækker netværkstanken ind i dine projektgrupper, danner du en ”hjælpsomhedskultur” i dine projektgrupper, som også er medskabende til et godt samarbejde. Derudover får deltagerne en opmærksomhed på hvordan de selv kan hjælpe hinanden og opbygge netværk. Det vil gavne både dig og dem i fremtiden i vores omskiftelige arbejdsliv og på et arbejdsmarked, der bliver mere og mere projektorienteret, da et stigende antal jobsøgende får projektansættelser, nogle af lyst, andre af nød. Ved at være bevidst om den usikkerhed, der kan forekomme afslutningsvist og ved at hjælpe dine deltagere videre, og i det hele taget at hjælpe hinanden, så tilfører du mere energi til afslutningsfasen og styrker projektdeltagernes lyst til at samarbejde gennem hele projektet. Når du hjælper dine projektdeltagere til at tydeliggøre deres kompetencer, mål og ønsker, bliver alle projektdeltagere bevidste og har fokus på, hvordan de kan hjælpe hinanden.

Det lyder smart – men hvordan gør vi det?

Start fra formings-fasen – opstartsfasen i dine projektgrupper, med at italesætte, at alle skal have fokus på networkning, så I sammen skaber et netværk i projektgruppen, hvor I holder udkik efter nye projekter og kontakter til hinanden. Derved bliver det nemmere for dig og dine projektdeltagere at holde niveauet højt med en følelse af sikkerhed for hver jeres fremtid. Dermed står I ikke alene, men er alle på vej henimod noget nyt, måske sammen, måske i nye konstellationer.

Kig i egne rækker, hvor du som projektleder kan finde egnede kontakter i dit netværk. Fortæl dine projektdeltagere, hvor du kan se kvaliteter og kompetencer, som er særlige ved den enkelte, så du kan inspirere og styrke personen til at søge videre. På den måde danner netværkskulturen retning gennem hele projektet, hvor hele gruppen har blik for, hvordan I kan hjælpe hinanden videre. For tro mig: Ved næste møde med gruppens deltagere, kan rollerne være byttet med et snuptag, så du er projektdeltager og en af de andre er projektleder.

Vi har alle brug for at networke fremadrettet, at være hjælpsomme og tage initiativer til networkning, om vi er reserverede eller ej. Så kom ud over stepperne:

Netværk – netværk – netværk.

ER DER NOGET JEG KAN HJÆLPE DIG MED?

Call to action!

Køb E-learningredskabet “Projektorienteret Dialog”, så du bliver den bedste leder – projektleder. RING til 29647919